Hotellet

Det gamle kurhotel blev bygget i 1911 på klippegrund langs en af Bornholms smukkeste kyststrækninger mellem Tejn og Gudhjem.
Fra hotellet er der en enestående havudsigt over Østersøen mod Christiansø.

Et badehotel med udsigt og historie

På Bornholms smukke nordkyst, mellem Gudhjem og Allinge, ligger Stammershalle Badehotel –
kun 30 meter fra den dramatiske klippekyst med udsigt over Østersøen og Christiansø.
Siden 1911 har hotellet budt gæster velkommen til en særlig del af Bornholm, hvor naturen, havet og den klassiske badehotelstemning danner rammen om opholdet.

Stammershalle Badehotel er et sted med plads til at trække sig tilbage fra hverdagen. Her mødes historisk charme og moderne komfort med gastronomiske oplevelser, personlig gæstfrihed og naturen lige uden for døren.

stammershalle_historie

En historie gennem generationer

Stammershalle Badehotels historie går mere end 100 år tilbage. Hotellet blev oprindeligt opført i 1911 af en tysk grosserer som sommerresidens med ambitionen om at tiltrække feriegæster til Bornholm.

I 1930’erne begyndte han at flyve tyske gæster direkte fra Berlin til lufthavnen i Rø. Her kunne gæsterne samle kræfter, nyde den friske luft og opleve den storslåede bornholmske natur, inden turen igen gik tilbage til storbyen. Dengang var hotellets navn stavet ‘Stammershalde’ – en stavemåde, der blev ændret til ‘Stammershalle’ i 1948.

Bag hotellet anlagde grossereren en mindre zoologisk have med blandt andet løver og bjørne. Haven talte mere end 70 forskellige dyrearter, og selv i dag kan man finde spor af den gamle zoologiske have i Troldeskoven, hvor resterne af bjørnegrotterne stadig kan opleves.

Senere overtog familien Wang-Hansen driften af hotellet, som gennem mange år dannede rammen om gode måltider, dans, musik og utallige hotelgæster. Stammershalle blev også et populært samlingspunkt for bornholmernes familieudflugter og festlige begivenheder.

Ro, nærvær og oplevelser

I dag viderefører Stammershalle Badehotel traditionen for gode ophold med fokus på kvalitet, gæstfrihed og de små detaljer.

Hotellet forener klassisk badehotelstemning med gastronomi, velvære og oplevelser i naturskønne omgivelser. Uanset om du besøger os for et weekendophold, en middag i restauranten, et besøg i Klippespa eller en særlig anledning, er ambitionen den samme: at skabe rammerne om et ophold, du har lyst til at vende tilbage til.

Ønsker du at dykke endnu længere ned i hotellets historie og områdets fortællinger, kan du få udleveret en pjece i receptionen.

Stammershalle Badehotel modtog Falstaff Award som Danmarks bedste “Best Hideaway Hotel”.

At blive anerkendt for netop det, vi ønsker at skabe her ved klippekysten – ro, nærvær, kvalitet og oplevelser med sjæl – betyder utroligt meget for os.

Prisen er først og fremmest et skulderklap til alle vores medarbejdere, som hver eneste dag er med til at skabe stemningen på badehotellet, men vi vil også gerne sende en stor tak til vores gæster, som er med til at gøre Stammershalle Badehotel til et levende sted.

International anerkendelse for vinkortet

Stammershalle Badehotel er en del af Star Wine List – den internationale guide til restauranter og vinbarer med særligt interessante vinkort.

Anerkendelsen afspejler vores passion for vin og ønsket om at skabe en helstøbt gastronomisk oplevelse, hvor vin og mad går hånd i hånd. Med et nøje udvalgt vinkort, der rummer både klassiske vinområder og spændende producenter, inviterer vi vores gæster til at gå på opdagelse i vinens verden – med Østersøen og Bornholms klippekyst som kulisse.

hotellets historie

Stammershalde Badehotel blev oprindeligt bygget af en tysk grosserer til sommerresidens i 1911. I 30’erne startede han med at flyve tyske gæster direkte fra Berlin til lufthavnen i Rø.

På hotellet kunne gæsterne samle kræfter, nyde den storslåede natur og friske luft, inden de igen skulle tilbage til den store by. Frem til 1948 stavede man hotellets navn ’Stammershalde’, hvorefter det blev ’Stammershalle’.

Bagved hotellet anlagde han en mindre Zoologisk Have med bla. løver og bjørne. I dag er det stadig muligt at se resterne af de gamle bjørnegrotter. Familien Wang-Hansen drev herefter hotellet i mange år med mad, dans og musik, og naturligvis med masser af hotelgæster. Hotellet blev herefter omdrejningspunkt for bornholmernes familieudflugter og fester.

I Receptionen kan du få udleveret en pjece med historien om Stammershalle Badehotel og nærområdet. 

Hotel & Gourmet Restaurant

Ægte Badehotelsstemning på Bornholm