Bornholm går i sort – vandretur i skumringen krydret med historie og lækre smagsprøver
På Stammershalle Badehotel arrangerer vi guidede og sanselige ture med lysende lygter gennem troldeskoven på udvalgte dage i november og december, hvor sanserne skærpes, efterhånden som mørket sænker sig.
Efterfølgende inviteres du indenfor på Stammershalle Badehotel, hvor smagsløgene forkæles med bornholmske specialiteter fra blandt andre bryggeriet Small Batch, Lakridskongen Johan Bülow og kafferisteriet Suenos.
Turen strækker sig over ca. 2 km i kuperet terræn og tager cirka 1 time.
Undervejs fortæller Ulrich om historien bag badehotellet og det smukke område omkring hotellet.
Vi går i et tempo, så alle kan følge med. Arrangementet er gratis.
Book her for at sikre din plads.
Vi mødes ved Receptionen.