Morgenmads-kvinde/Mand søges til Stammershalle Badehotel

Et skønt drømmejob for A-mennesket tilbydes på Stammershalle Badehotel.

Her er en god og glad stemning og fantastiske kollegaer. Morgenmadsholdet mangler ekstra hænder i køkkenet.
Derfor søger vi hurtigst mulig en frisk medarbejder, der kan træde ind i morgen-teamet i restauranten.

Højsæsonen er i gang på Stammershalle Badehotel, og vi har besøg af mange glade feriegæster, som hver morgen står op til en skøn morgenbuffet i restauranten med blandt andet friskbagt brød, æg, salater, bornholmske og hjemmelavede specialiteter, friskbrygget kaffe m.m.

De daglige opgaver består af:

  • Opsætning af frisklavet morgenmad på buffet
  • Tilberedning af salat, æg, bacon osv.
  • Brygning af kaffe
  • Venlig gæstebetjening
  • Oprydning og opvask efter morgenbuffet
  • Forberedelse af morgenmad til dagen efter
  • Daglige rutineopgaver i køkken
  • Varemodtagelse og håndtering af råvarer
  • Bestilling af varer til kommende dage

Vi forventer at du er:

  • Morgen-menneske og mødestabil
  • Erfaren fra arbejde i køkken
  • Selvstændig, ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Serviceminded, glad og smilende
  • God til sammenhold og hjælpsom

Vi kan tilbyde dig:

  • Fleksibel vagtplan – typisk arbejdstid 5.30-13.00/15.00
  • Stor selvstændighed og mulighed for bidrag til nye idéer og tiltag
  • Glade gæster – hvor mange er stamgæster
  • Gode kollegaer og godt sammenhold
  • Et badehotel i udvikling og som har lukket i januar, februar og marts

For nærmere oplysninger om stillingen er du velkommen til at skrive til:
Direktør Sussane Vang Søgård kontakt@susannevang.dk eller ringe på tlf. 30260740

Vi holder løbende samtaler og ansættelse vil ske hurtigst mulig.

Vi glæder os til at høre fra dig

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Opret din booking her

Ønsker du bord til i aften så ring på