Dagstur fra Gudhjem: Sejltur, vandretur, frokost

Tag på sejltur i Østersøen, vandretur i smuk natur og slut af med frokost på Stammershalle Badehotel.

Turen starter i Gudhjem med en sejltur med båden M/S Thor til Helligdomsklipperne. Herfra går turen til fods forbi Danmarks største vandfald i Døndalen, langs klippekysten og gennem smukke Troldskoven.

Jeres turleder og guide Maria på turen fortæller historierne langs ruten – fx om hvordan en istidsgrotte er havnet midt i inde i skoven, hvem der har boet i den, og hvorfor der har boet en løve i badehotellets baghave!

Endelig slutter turen med en frokost bestående af koldrøget østersølaks med salat, hjemmebagt brød og smør på Stammershalle Badehotel.

Turene foregår alle fredage i maj og juni med afgang kl. 10.10 fra Gudhjem Havn og afsluttende frokost på Stammershalle ca kl. 12.45. Dertil er der en ekstra tur mandag 2. påskedag 18. april ligeledes med afgang kl. 10.10.

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Opret din booking her

Ønsker du bord til i aften så ring på