Bornholm går i sort

Book et ønsket ophold og oplev ''Bornholm gå i sort'' lørdage i november og december

Tag på et uforglemmeligt ophold med unikke oplevelser

Solen sænker sig stille over Østensøen, så den sidste stråle slukkes mellem fuglekvidder og bølgeskvulp. Hvad sker der med vores sanser, når dagslyset forsvinder og nattemørket lægger sig som en tung dyne omkring os?

”Bornholm Går i Sort” lørdage kl. 16-18 i november & december
På Stammershalle Badehotel går vi, i samarbejde med ”Gaarden”, gennem efterårsmørket og møder øens lokale producenter.

Med lysende lygter bliver du guidet ind i den omkringliggende natur i skumringen og mens øjnene misser i tusmørket, folder historiefortællingerne sig ud for ørerne. 
Med skærpede sanser fortsætter den guidede tur ind i gastronomiens rige, hvor der skal smages på sorte specialiteter fra blandt andet bryggeriet Small Batch Bornholm, lakridskongen Johan Bülow og kafferisteriet Sueños.

Aftenens sidste stop er det hyggelige Stammershalle badehotel, hvor du kan nyde en god middag og falde i søvn til lyden af de brusende bølger, og vågne udhvilet næste morgen til det store morgenbord. Vi dækker op med bornholmske ”sortepølser”, ”skorstenspølser”, friskbagt brød og mange andre lækkerier.

Book turen inden lørdag kl. 12 i receptionen på Stammershalle Badehotel på tlf. 56484210 / mail@stammershalle-badehotel.dk

Tidspunkt: Lørdage kl. 16-18 i november + december (indtil jul)

Pris: 250 kr. pr. pers. / Gratis for boende gæster på Stammershalle Badehotel

Arrangementet gennemføres ved minimum 6 deltagere, og er tilrettelagt i samarbejde med Gaarden (og Destination Bornholm)

Det siger gæsterne

“Dejligt hotel med Bornholms bedste beliggenhed. Stedet oser af hygge.”

– Peter

“Vidunderlig beliggenhed og udsigt til Østersøen – et stemningsfyldt badehotel som kalder på et gensyn.”

– Jeppe

“Badehotellet har en helt fantastisk beliggenhed med den smukkeste udsigt til klipper og Østersøen.”

– Bente

Transport til borngolm

Aldrig har det været nemmere at komme til Bornholm.

Efter blot et par timers kørsel og en færgetur ankommer du på Stammershalle Badehotel.
Flyselskabet DAT tilbyder sågar flybilletter direkte til Bornholm, så du ankommer på Bornholm kun 40 minutter efter afrejse.

Hotel & Gourmet Restaurant

Ægte Badehotelsstemning på Bornholm