Stammershalle Badehotel deltager igen i år i det velgørende arrangement Smagens Time; en eftermiddag hvor børn og unge i alderen 5-15 år på samme dag og samme tidspunkt over hele landet kommer på restaurant med deres søskende og venner – men uden deres forældre. Børnene for muligheden for, at nyde en sund og velsmagende 3 retters menu, der både forkæler smagsløgene og udvider deres madhorisont.
Onsdag den 11. oktober kl. 16.30-18.00.
Billetter købes gennem madbillet.dk og koster 150,00 + gebyr.

Overskuddet fra Smagens Time går til Melting Pots arbejde med at hjælpe udsatte unge gennem madprojekter i blandt andet Bolivia.